Dette toilet bliver en bestseller: Elegant design i skandinavisk stil og med både velkendte og nye funktioner.
Sønderborg først med japansk sanitet
Sønderborg er den første af landets 98 kommuner, som investerer i japansk sanitet i forbindelse med et større renoveringsprojekt. Ved moderniseringen af det regionale spillested, kulturhuset ”Sønderborghus”, er der installeret 10 toiletter af mærket Toto. De installeres også på kommunens rådhus og måske flere skoler.
Det er udsigten til at opnå besparelse på rengøringskontoen og tilgodese arbejdsmiljøet samt forbedre de hygiejniske forhold, der ligger bag beslutningen, forklarer lederen af Sønderborghus, Lars Hansen.
-Når vi bliver præsenteret for nye ting, der kan give os klare energioptimerede forbedringer, er det naturligt, at vi interesserer os for det. Hvor der er god tilbagebetalingstid, set i relation til driften, og fordele i forbindelse med hygiejnen og rengøringsvenligheden, vil vi da gerne være i teten, siger intern rådgiver Uwe Schmidt fra Sønderborg Kommunes afdeling Bygninger & Energi.
Det er en af verdens største sanitetsproducenter, Toto, der har udviklet de nye toiletter, som introduceres i Skandinavien af det sønderjyske firma Lindgreen & Cordes.
Kendetegnende for de væghængte japanske toiletter er, at de ikke har nogen skyllekant. De har derimod en speciel keramisk overflade og et patenteret tornadoskyl, der sikrer, at der ikke efterlades spor af snavs og urenheder. Vandforbruget er 40 pct. mindre end i traditionelle toiletter.
Det samme er reduktionen i støjniveauet ved toiletskyl. Tornadoskylfunktionen hindrer, at bakterier spredes via aerosoltåger, og derfor er sundhedssektoren generelt også opmærksom på de nye muligheder.
Dette indlæg har 0 kommentarer